​Skills 2026: Kosmetikerne leverede det højeste niveau i mange år cover

​Skills 2026: Kosmetikerne leverede det højeste niveau i mange år

Ved Skills 2026 i Hjørring viste kosmetikereleverne et niveau, der ikke er set længe. I en tid, hvor kosmetikeruddannelsen kæmper om de unges opmærksomhed med de private kosmetologskoler, kan det blive det boost, der gør forskellen.

“Der er sket et skred. Kosmetikerne i år havde det højeste niveau, jeg har set,” siger Carina Aagaard, indehaver af Aagaards Hudpleje og medlem af Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere.

“Det er tydeligt, at både eleverne og deres mestre har prioriteret konkurrencen.”

Vinderen var ikke nået til hovedforløbet endnu

Vinderen i kategorien havde end ikke taget hul på hovedforløbet, da hun stod på podiet. De tre øvrige deltagere lå lige i hælene på hende.

Det siger noget om, hvor stærkt feltet stod — og hvor meget potentiale, der er på vej gennem uddannelsen lige nu.

Et signal i debatten om kosmetikeruddannelsen

Kosmetikeruddannelsen har de seneste år været presset af private kosmetologuddannelser, der lokker med kortere veje ind i faget. Skills 2026 er derfor mere end en konkurrence. Det er et signal:

“Vi kan tydeligt vise, at kosmetikeruddannelsen er super stærk. Det er nogle rigtig dygtige piger, vi uddanner dér,” siger Carina Aagaard.

Og det er præcis den slags resultater, der skal frem — både til de unge, der står og overvejer en uddannelse i faget, og til debatten om kvalitet og fremtid på kosmetikersiden.


Udgivet

i

, , ,

af

Tags: