Vi er blevet opmærksomme på, at der desværre stadig er saloner derude, der ikke følger myndighedernes retningslinjer ift. at holde salonerne lukket.
Derudover er der desværre også frisører, der tager ud i private hjem og klipper videre.
Derfor har vi lavet en plakat, som I kan printe ud og hænge op i jeres saloner, så både kolleger og kunder kan se, at I overholder de retningslinjer, der kommer fra myndighederne, som skal passe på os alle sammen i denne svære tid!
Vi håber, I vil bruge plakaten og være med til at sprede noget andet end virus – nemlig et godt og nødvendigt budskab!
I kan hente plakaten i pdf her