FOLKETINGET VEDTOG DEN 23. JANUAR 2024 LOVFORSLAGET OM REGISTRERING AF MEDARBEJDERES ARBEJDSTID.
For at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid, skal arbejdsgivere fra den 1. juli 2024 have et objektivt og pålideligt arbejdstidsregistreringssystem, der som minimum opfylder følgende:
- Registrerer hver medarbejders daglige arbejdstid (visse medarbejdere kan være undtaget)
- Er tilgængeligt, således at medarbejderen kan tilgå egne oplysninger i systemet
- Opbevarer arbejdstidsregistreringerne i en løbende periode på 5 år efter referenceperiodens udløb.
Da mange af jer allerede anvender online systemer såsom Hairtools, Admind og lignende, hvor den daglige arbejdstid og evt. afvigelser/ændringer registreres samt opbevares, vil det ikke have yderligere indvirkning på jer.
Der er metodefrihed, hvilket vil sige, at så længe i overholder ovenstående betingelser om registrering af arbejdstid, er der ikke krav om et specifikt online eller elektronisk system – i må gerne registrere oplysningerne i en fysisk kalender.